Historien lyder således: For godt 100 år siden befandt en ung tjenestepige sig i huset hos kunstnerparret Marie og P.S. Krøyer. Pigen serverede, når der var gæster, og lyttede, når kunstnerne diskuterede hinandens malerier. Hvad havde de netop malet, var det godt eller skidt?

Kunstnerne talte under en af deres sammenkomster begejstret om et særligt maleri. Især Holger Drachmann betonede kvaliteten. Det forestillede husets frue, Marie Krøyer, dengang hun stadig hed Triepcke, og var malet af Michael Ancher. Noget, der blev sagt, gjorde, at maleriet var i tjenestepigens erindring også mange år senere. Da opsøgte tjenestepigen Michael og Anna Anchers datter Helga Ancher. Hun fik lov til at købe maleriet. Lige siden har interiørmotivet med Marie Krøyer været et kært eje i tjenestepigens familie, slutter historien. Det er passeret fra generation til generation. Aldrig har det været udstillet. Aldrig har det været genstand for kunsthistoriske undersøgelser. Før nu. »Fantastisk interessant«

Da Skagens Museum i vinter bad private ejere af skagenmalerier om at udlåne deres værker til sommerens udstilling ’Skagen Guld’, blev over 650 malerier indleveret til museet. Godt halvdelen af malerierne var ukendte for museet, og et af dem var dette mellemstore maleri. Det blev overbragt – sammen med historien – til museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen af en person, der præsenterede sig som efterkommer til Krøyerfamiliens tjenestepige. Selv ønsker personen at bevare sin anonymitet. Men museumsdirektøren siger: »Det er et fantastisk interessant værk af Michael Ancher, som vi aldrig har set før«.

Stor uenighed
Maleriet, der er signeret Michael Ancher efterfulgt af tallet ’89, kan føje ny viden til historien om en af de mest produktive og centrale skagensmalere, mener museumsdirektøren: »I 1889 var Marie Krøyer i Paris. Derfor er det sandsynligvis fra Paris. Det er et maleri, som er fantastisk at få kendskab til, fordi det også siger noget nyt om Michael Ancher. Han er kendt for at male fiskere, lokale skagboer og private og intime billeder af sin kone, Anna, og datteren Helga. Her har han i Paris malet en anden kunstner. Det falder uden for hans typiske motivverden«. Men konsulterer man to eksperter i danske skagensmalere, som begge har set udstillingen og det omdiskuterede maleri, er uenigheden stor. Den ene stiller sig tvivlende over for, om maleriet overhovedet er af Marie Krøyer, mens den anden har nye oplysninger, der tilføjer afgørende nyt om maleriet.

Marie eller ej?
Mag.art. Lise Svanholm, som er forfatter til ’Malerne på Skagen’, og som har beskæftiget sig med emnet i mere end 30 år, udbryder straks, da hun bliver adspurgt om maleriet: Marie Krøyer var smukkere. Jeg kan ikke genkende hende i det maleri. »Det er ikke Marie Krøyer. Hendes hår sad anderledes, og hun havde ikke pandehår. Desuden var Marie Krøyer smukkere. Jeg kan ikke genkende hende i det maleri«. Lise Svanholm, der desuden er æresmedlem af Skagens Museums bestyrelse, mener, at museet bør tage fortællingerne om malerierne med et gran salt, når de ikke ledsages af dokumentation. Historierne har en tendens til at blive bedre med årene. Desuden er det ikke et ukendt fænomen, at sælgere giver urigtige oplysninger om de personer, der optræder i skagensmalerierne for at højne malernes værdi, forklarer kunsthistorikeren. Hos hendes kollega på Det Kgl. Bibliotek, mag.art. Elisabeth Fabritius, der har forsket i skagensmalerne i 40 år, lyder der heller ingen nævneværdig tøven, før svaret falder. Hendes svar lyder dog således: »Der er for mig at se ingen tvivl om, at det er Marie Krøyer«.

Beviset i den gamle bog
Ifølge Elisabeth Fabritius er maleriet da heller ikke helt ukendt. Hun er stødt på beskrivelser af maleriet i en korrespondance mellem de norske malere Kitty Kielland og Eilif Peterssen. I et brev sendt fra Paris i 1889 skriver Kitty Kielland, at Michael Ancher er ved at male Marie Krøyer set bagfra. Dette brev er citeret i Elisabeth Fabritius’ bog ’Michael Ancher og det moderne gennembrud, 1880-1890’. »Desuden malede Ancher et andet billede af Marie Krøyer, mens de var i Paris«, forklarer Elisabeth Fabritius. 

»Her sidder hun i den nøjagtig samme stol og ved den samme kamin. Det maleri ved man ikke, hvor er, men det er gengivet i Alba Schwartz’ bog ’Skagen før og nu’ fra 1912«. Både maleriet, som er gengivet i bogen fra 1912, og en række fotografier fra Parisopholdet bekræfter ligeledes, at Marie Krøyer havde klippet pandehår i 1889. Elisabeth Fabritius mener desuden at have identificeret lejligheden, hvor Anna og Michael Ancher boede i Paris. Den findes stadig på Avenue Wagram 65, forklarer Elisabeth Fabritius.

Kæmpe råmateriale
At Marie Krøyer i Michael Anchers maleriske gengivelse er knap så smuk som i andre gengivelser, vi kender af hende, rokker ikke ved kunsthistorikerens overbevisning.

»Når hun ser anderledes ud end på P.S. Krøyers malerier, er det, fordi Krøyers pensel var båret af større følelser. Michael Ancher havde ikke øje for Marie Krøyers erotiske udstråling. Her ligner hun en nydelig ung kvinde, hvilket hun var på det tidspunkt«. På museet lytter man til den kunsthistoriske diskussion og sætter pris på de nye oplysninger, forklarer museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen. »Men vi har ikke været i tvivl om, at det var Marie Krøyer. Og vi havde selv fundet frem til kilderne senere. Men det er klart, at denne udstilling har været bygget op på en anden måde, end vi ellers opbygger udstillinger«. »Normalt udstiller vi værker, der allerede er forsket i. Vi står nu med et kæmpe råmateriale, som vi først skal til at grave os ned i«.