Krøyers Hus, Sct. Laurentii Vej 146, Skagen. Overklitfogedboligen. Ejer: 1861-1892 Byfoged Johan Frich. 1892-? Overplantør C. F. Dahlerup

Krøyer hus juli 1907
Krøyer hus juli 1907

Sommeren 1891 blev parrets første i Skagen. De lejede sig ind i et gammelt hus i den vestlige ende af byen, fjernt fra de mange sommergæster omkring Brøndums Hotel i den østlige del. I 1894 var Marie stærkt hæmmet af en besværlig graviditet. Samme år fik Krøyers mulighed for at leje og indrette en bindingsværkslænge i Vesterby. Inspireret af Arts and Crafts bevægelsen valgte de at designe møbler selv og blande dem med almuemøbler, empiremøbler, italienske fliser, japanske stråmåtter m.m. Stuerne fik hvide vægge, nogle også dekorative træskæringer.

Haven, der mest bestod af tynde træer, blev smykket med løgplanter og krukker med hortensia. Resultatet var eksklusivt og moderne, og Krøyer forevigede de smukke interiører i serier af fotografier. I 1898 designede hun et nyt møblement (sofa og stole) brunbejdset og dekoreret med brandmaleri. Parret betragtede selv hjemmet som et kunstværk, også Marie og Vibekes kjoler var en del af iscenesættelsen.

Skagen, Sankt Laurentii Vej 148, P. S. Krøyers hus og Byfogedgården

Længen var opført 1809-12 som en prægtig bindingsværksbygning over 31 fag indrettet til beboelse, kontorer, vognport og stalde. I den sydlige ende består ydervæggene af sorttjæret bindingsværk af egetræ med berappede, gulkalkede murtavl. I den nordlige ende er tømmerkonstruktionen efter gammel lokal byggeskik beklædt med fjælle. Facaderne fremstår med synlige bjælkehoveder, og tegltaget, hvoraf en del oprindeligt var med strå, hviler på et konsolbåret gesimsbræt. De fornemme gamle vinduer, døre, trappetrin og skorstene er bevaret.

Da byfogeden flyttede embedet lejede Marie og P. S. Krøyer i 1894 længen og lod Ulrik Plesner ombygge og modernisere huset. Det blev forkortet til 22 fag, hele taget blev teglhængt og der blev indrettet stue og soverum mod syd, køkken og spisestue i midten og et atelier med større lofshøjde og et stort vindue mod nord. Marie Krøyer selv stod for indretningen og designet af det ny møblement.

Huset blev en festlig ramme for hele kunstnerkolonien på Skagen. Her dyrkedes selskabelighed og festivitas i forbindelse med talrige sammenkomster og måltider. Mange af begivenhederne er skildret i Krøyers malerier.

P.S., Marie and Vibeke Krøyer og jagthunden, Rap
P.S., Marie and Vibeke Krøyer og jagthunden, Rap

Krøyers Hus som museum

Efter Krøyers død den 21. november 1909 undersøgte Skagens Museums bestyrelse, muligheden for at erhverve Krøyers Hus for at anvende det som et foreløbigt museum. I 1910 skrev museet kontrakt med Landbrugsministeriet, om tilladelse til vederlagsfrit at anvende huset som museum. Krøyers Hus åbnede som museum i 1911. De første sæsoner kostede det 50 øre i entré at besøge museet, og et lokalt ægtepar holdt opsyn i udstillingerne. Da museumsbygningen stod færdig i 1928, flyttede man de mest betydningsfulde værker fra Krøyers Hus til museet.

I perioden fra 1928 til 1940 fungerede Krøyers Hus som en afdeling af Skagens Museum, men antallet af besøgende i Krøyers Hus faldt og i 1943, under Anden Verdenskrig, opsagde bestyrelsen den lejekontrakt der var indgået mellem museet og Landbrugsministeriet. I stedet henstillede bestyrelsen, at Krøyers tidligere bolig i Skagen blev udlejet til en kunstner, så huset igen kunne fungere som kunstnerbolig. Fra 1943 boede kunstnerparret Marie og Victor Haagen-Müller i huset, og efter ægtemandens død i 1959 dannede huset rammen om Marie Haagen-Müllers kunstneriske virke, indtil 1995 hvor Skov- og Naturstyrelsen overtog huset.

Kort klip fra en stumfilm 1913. Skagen fejrer sit 500 års byjubilæum 22. januar 1913. Kong Christian X og Dronning Alexandrine ankommer til festlighederne. hvor bl.a. skagens Museum og maleren P.S. Krøyers hus passeres.

Tuxens villa i Skagen

Udsigt til Tuxens villa i Skagen. I forgrunden ses en lille pige, antagelig Viggo Johansens ældste barn Ellen Johansen, senere kendt som maleren Ellen Ottesen. Sign. V. Johansen. Olie på lærred. 34 x 42.

Litteratur: Ebbe Gotfredsen: “Søren Møllebygger og hans slægt. Skagen oplevet igennem fem generationer”, Skagen 2001, side 30.

Ejendommen blev i 1901 købt og ombygget af maleren Laurtis Tuxen. Huset blev omrindelig opført af Anna Anchers morfar Søren Pedersen Møller også kaldet Søren Møllebygger, vist nok i 1833, og den hed dengang Vesterby Gaard. Hans møller stod lige i nærheden, men findes ikke mere.

Huset blev i 1880erne lejet ud til Viggo Johansen. I 1891-1894 blev huset lejet ud til Marie og P.S. Krøyer, som benyttede førstesalen med det store vindue som atelier. Krøyers berømte maleri “Roser” er malet i haven på den anden side af den midterste bygning.

Tak til seniorforsker, mag. art. Elisabeth Fabritius
Tuxens villa i Skagen

Byfogedskoven. Historisk baggrund.

I 1802 overtog byfoged Lund en ejendom lidt uden for Skagen fra sin forgænger i embedet. En byfoged var en kongelig udnævnt embedsmand, der i perioder både var borgmester, politimester og dommer. Byfoged Lund var desuden sandflugtskommissær.

I begyndelsen af 1800-tallet strandede talrige skibe på Skagen Gren, og mange søfolk druknede. Der var dog også overlevende iblandt, og de måtte ofte opholde sig i længere tid i Skagen, inden de kunne komme videre.

En vinter strandede et amerikansk skib. Kaptajnen overlevede, og blev indkvarteret hos byfoged Lund, som gerne ville have godt selskab. Han blev der hele vinteren og underholdt Lund med fortællinger fra Amerika om Sydstaterne, om bl.a. bomuld og negerslaver. Lund lyttede med stor interesse, og de to blev gode venner. Begge var kede af at tage afsked, da kaptajnen endelig skulle videre.

Næste vinter var der et skib, der gik lidt tæt på kysten efter at have rundet Grenen. En chalup blev sat i søen. Den blev roet i land, og noget blev sat af på stranden. Fyrmesteren, som hav- de set det, var en nysgerrig mand, der måtte ned at se, hvad det var. Det var en kulsort mand – Jan Leton, tidligere negerslave fra De Dansk Vestindiske Øer. “Til byfoged Lund fra den amerikanske kaptajn med tak for gæstfrihed”.

Anlæg og forvaltning af plantagen. Jan Leton blev byfoged Lunds tjener, og han har hjulpet Lund med at plante Byfogedskoven, som blev grundlagt omkring 1815. Der blev plantet gran, fyr, ask, poppel, pil og el. Allerede i midten af 1800-tallet var plantagen i så god vækst, at digtere som H.C. Andersen og St. St. Blicher undrede sig over den store frodighed midt i sandbjergene.

I 1870-erne blev der indplantet østrigsk fyr, som sammen med enkelte skovfyr nu er plantagens ældste træer. I 1880-erne blev der plantet bøg, som står forbavsende godt lige nord for Byfogedgården. I midten af det forrige århundrede viste der sig en mærkbar forringelse af vækstforholdene i plantagen på grund af grundvandssænkningen, der var en følge af byudviklingen i nærheden af plantagen. Efter de tørre somre i 1975 og 1976 stod det klart, at kun ved kunstvanding kunne skoven opretholdes som en frodig oase i klitsandet. Kunstvandingen blev påbegyndt i 1979, men ophørte igen i 2004. Ejendommen blev fredet i 1921. I dag er skoven på 10 ha. Den besøges flittigt. Især er der mange gæster om foråret, når bøgen springer ud.

Skovridergården. Da byfoged Lund døde, overtog staten ejendommen. Den nuværende skovriderbolig (det gule hus) blev bygget i 1831 af arkitekt Georg Nielsen Holgren. Den lange nord-syd gående længe (Krøyers Hus) blev opretholdt, og her blev der indrettet by- fogedkontor og vognport.

I 1892 flyttede byfogeden ned i Skagen By, og sandflugtsadministrationen ved overplantør og overklitfoged Dahlerup flyttede ind i Byfogedgården. Dahlerup havde ikke brug for så megen kontorplads, hvorfor bindingsværksbygningen kunne lejes ud som sommerbolig. Arkitekt Ulrik Plesner sørgede for ombygningen, inden maleren P. S. Krøyer flyttede ind i boligen, som han lejede til sin død i 1909.

Gelænderet ved hovedtrappen til Krøyers Hus er en kopi af det gelænder, som stod på stedet fra begyndelsen af 1800-tallet til 1950-erne, og som var lavet af kor-gitret fra Den Tilsandede Kirke. Det gamle gelænder findes i dag på Skagens By og Egnsmuseum. I plantagen er der, efter et udkast fra P. S. Krøyer, rejst en mindesten over byfoged Lund.

Efter Krøyers død og indtil 1940 havde Skagens Museum udstillinger i huset. Fra 1943 til 1995 blev det udlejet til malerne Marie og Victor Haagen-Müller som sommerbolig. I dag er Krøyers Hus kontor for Skov og Naturstyrelsen Vendsyssel.