Marie Triepcke Krøyer Alfvén
f. Frederiksberg 11 juni 1867, d. Stockholm 25 maj 1940
Naturalist og kolorist
Marie Krøyer (1867-1940) er kendt fra skagensmaleren og ægtemanden P.S. Krøyers maleri ”Sommeraften ved Skagen Sønderstrand”, slentrende i vandkanten arm i arm med Anna Ancher, mens måneskinnet lyser over sandet. Som kunstner stod Marie Krøyer i skyggen af sin mand, men hun var en talentfuld kunstner i egen ret. ”Åh, jeg ville ønske, jeg var blevet mand! De har det dog tusinde gange bedre end os kvinder. De har frit lov til at lære noget, vi må først tiltigge os det,” skrev Marie Krøyer.
Fransk naturalisme og P.S. Krøyer
Født i en tid, hvor kvinder var forment adgang til kunstakademiet, gik Marie Krøyer andre veje. I 1885 var hun med til at oprette Den lille Malerskole, siden Atelierskolen, en forløber til den særlige modelskole for kvinder: Kunstskolen. Hun drog til Paris for at studere, blev præget af fransk naturalisme og genså her P.S. Krøyer, hos hvem hun tidligere havde studeret. Gift i 1890 slog tidens mest feterede par sig ned i kunstnerkolonien på Skagen.
Markant kvindelig skagensmaler
Som kunstner og skagensmaler var Marie Krøyer en sand kolorist og naturalist med en skarp iagttagelsesevne. Foruden maleriet havde hun et godt øje for design og indretning og fik sin inspiration fra Arts & Crafts-bevægelsen. Blandt hendes vigtigste værker er ”Ved væven” fra 1890’erne og ”Solbeskinnet pergola fra Ravello” fra 1890 (begge på Skagens Kunstmuseer). I de senere år har Marie Krøyer opnået særlig anerkendelse som en markant kunstner blandt skagensmalerne.
Marie Krøyer, var en dansk maler. Hun huskes primært som hustru til PS Krøyer, en af de mest succesrige medlemmer af kunstnerkolonien kendt som Skagensmalerne, der blomstrede i slutningen af det 19. århundrede i den nordligste del af Jylland.
Fra en tidlig alder, stræbte Marie efter at blive en kunstner, og efter træning privat i København rejste hun til Paris for at fortsætte sine studier. Det var der, i begyndelsen af 1889 at hun mødte Krøyer, der straks blev vildt forelsket i hende. Selv om han var seksten år ældre end hende, giftede parret samme sommer og i 1891 bosatte sig i Skagen. Tydeligt inspireret af Maries skønhed, Krøyer haft rig lejlighed til at male hendes portrætter både indendørs og udendørs, især på stranden.
Ægteskabet gik dårligt, da Krøyer i perioder oplevede en psykisk sygdom fra 1900, hvor Marie til sidst begyndte en affære med den svenske komponist Hugo Alfvén, som også var blevet taget af hendes skønhed. Parret fik et barn, Vibeke Krøyer.
Krøyer, Marie Martha Mathilde, 1867-1940, maler og kunstnerisk formgiver. *11.6.1867 på Fr.berg, ?25.5.1940 i Sth., begravet. i Leksand, Sverige.
Forældre: Væveri direktør. Wilhelm August Eduard Max Triepcke og Minna Augusta Kindler.
~1° 23.7.1889 i Augsburg med maleren Peder Severin (Søren) Krøyer, *23.7.1851 i Stavanger, ?21.11.1909 i Skagen, søn af fattigfoged i Stavanger, tidl. guldsmed Niels Iversen Solberg Hjorth (?) og Ellen Cecilie Gjesdahl. Separeret 1905.
~2° 30.1.1912 i Uppsala med komponisten, direktor musicus Hugo Emil Alfvén, *1.5.1872 i Sth., ?8.5.1960, søn af skrædderen. Anders A. og Lotten Axelsson Puke. Ægteskabet opløst. 1936. Marie blev skilt fra Krøyer og flyttede derefter til Sverige sammen med Alfvén. De giftede sig i 1912, men ægteskabelige problemer resulterede igen i en skilsmisse. Marie var tilbageholdende med at male efter mødet med Krøyer, som hun så op til som en langt mere kompetent kunstner.
Hun er husket mere som emne for nogle af hans mest kendte malerier end hendes eget arbejde, selv om flere af hendes billeder har for nylig tiltrukket fornyet interesse. Hun er nu også anerkendt for sine betydelige bidrag til design og arkitektur.
Maries unge liv og uddannelse
Født i Frederiksberg i København 11 Juni 1867. Marie var datter af Max Triepcke, som var teknisk direktør i J. H. Rubens Loomery, og hans kone Minna Augusta Kindler, der var udvandret til Danmark fra Tyskland i 1866. I Triepckes hjem havde hun et behageligt, middelklasseliv og vokser op, sammen med sine to brødre Wilhelm og Valdemar. En barndom skolekammerat, Ida Hirschsprung, bragte Marie i social kontakt med Heinrich og Pauline Hirschsprung, Idas tante og onkel. Heinrich Hirschsprung, var en fremtrædende forretningsmand, som kørte en succesfuld tobak produktionsvirksomhed, var en kunstmæcen og havde vist en tidlig interesse i P. S. Krøyer.
Fra en tidlig alder, udviste Marie stor interesse for kunst, og ønskede selv at blive maler. Det var dog meget svært i for kvinder at uddannet sig som kunstnere dengang, men hun var talentfuld og fik støtte fra sine forældre. Hun studerede privat under Carl Thomsen i 1880’erne og blev hjulpet på vej af Bertha Wegmann, og en førende portrætmaler på det tidspunkt, for hvem hun stod model hos da hun var seksten år gammel. Da der ikke var nogen offentlige kunstskoler for kvindelige kunstnere, fik Marie den idé at spare på bekostning til privatundervisning og indsamle en gruppe af andre unge håbefulde kvinder, leje et studie, og inviterer de bedste kunstlærere til at komme og give dem tips lejlighedsvis.
Blandt de kunstnere, der undertiden kom forbi var Laurits Tuxen og Maries kommende mand, Peder Severin Krøyer, selvom Krøyer var afvisende over for de ‘unge dame malere’ skole. I juni 1888 Marie blev forlovet til Robert Hirschsprung, søn af Heinrich og Pauline, men han var udsat for anfald af dyb depression og synes at have brudt forlovelsen hurtigt bagefter. I 1887, havde hun sit første korte besøg i Skagen, men der er ingen registreringer af værker skabt af hende ved denne lejlighed.
I december 1888 Marie tog til Paris, hvor hun i foråret 1889 studerede side om side med Anna Ancher i Pierre Puvis de Chavannes atelier. Anna Ancher, en dansk kollega fra Skagen i Nordjylland, blev en livslang ven. Marie Krøyer studerede også i Gustave Courtois og Alfred Philippe Roll atelier, der opdagede impressionisme og naturalisme, som kom kraftigt til at påvirke hendes egen malestil. Marie var altid opsat på at støtte bedre vilkår for kvindelige kunstnere, og hun var blandt de første til at udstille på Den Frie (Den frie Udstilling) i 1891, et alternativ til Akademiets Charlottenborg, som ikke accepterede værker fra kvinder.
Marie blev også venner med malerne Harald Slott-Møller og hans kone Agnes Rambusch. Agnes støttede og opmuntrede Maries kunstneriske talent og stræben, igennem hele deres levetid. Andre venner med hvem hun opretholdt udtømmende korrespondance omfatter Georg Brandes, kritiker og lærd, som hun beundrede meget, samt digteren Sophus Schandorf og hans kone, som behandlede Marie som en datter.
Gift med Krøyer
Kort efter ankomsten til Paris i december 1888 løb Marie ind Krøyer på Café de la Régence, der var en favorit Café med mange danske kunstnere, som boede i byen i slutningen af 1880’erne. Hun vinkede til Krøyer, som gik forbi.
Hun genkende ham fra hans lejlighedsvise besøg på kvindernes kunstklasser i København og fra møderne, da hun stod model til maleriet, En duet (1887). Krøyer, som ikke specielt huskede hende fra København, blev straks vildt forelsket i hende.
Efter deres forlovelse den 7. maj, blev de gift den 23 juli 1889 i Triepke hjem i Augsburg, Tyskland. (Triepkes var blevet tvunget til at flytte tilbage til Tyskland i 1888 på grund af faderens tab af arbejdspladser.) De tilbragte deres bryllupsrejse i Stenbjerg, en fiskerby i den nordvestlige del af Jylland på den tidligere ø Thy, for at undgå opmærksomhed fra kunstnerne i Skagen. Det var her, at Krøyer malede de første i en lang række portrætter af hans kone.
Derefter rejste de længerevarende rundt i Italien, hvor de bl.a. besøgte Amalfi og Ravello. Mens hun var der, fik Marie tyfus, der afskrækket hende meget fra at arbejde med maleri. Et stadigt eksisterende af Maries arbejder fra denne tur, er et forstudie af en lille italiensk pige.
Parret vendte tilbage til Danmark i december 1890. Efter en perioder hvor de tilbragte i København og Hornbæk tog de til Skagen maj 1891. De næste par år, tilbragte de deres somre i Skagen og deres vintre i København.
Mens de var i Skagen, opholdt de først sig i Brøndums Hotel, men fra 1894, lejede de et hus i Skagens Vesterby, og i 1895 flyttede de ind i deres eget hus i ved Byfogedskoven. Krøyer tilbragte somre med sin kone i 1890’erne var klart en inspirationskilde for ham, især da Marie havde en stærk følelse af skønhed selv, og ofte citerer Keats ”Skønhed er sandhed, sandhed er skønhed’.
Hendes ægteskab med Krøyer har tilsyneladende mindsket Maries ambitioner om at skabe et navn for sig selv som maler. Faktisk kan kun ét værk siges med sikkerhed at have været malet af hende i Skagen. I stedet koncentrerede hun sig om at forbedre deres sommerresidens, designe forskellige møbler, ligesom hun gjorde, mens de tilbragte deres vintre i deres hjem i Københavns Bregensgade. Præcis hvad der tog modet Marie som maler er ikke særlig klart, men der er få beviser på at hun ikke modtog nogen form for opmuntring fra Krøyer.
Fra hendes korrespondance, kan det ses hun manglede selvtillid og havde problemer med hendes helbred. Hun synes også at have lidt under fødselsdepression efter hendes datter Vibeke blev født i 1895. Flere af hendes venner beskrev at hun ofte klager over hovedpine, måske som følge af hendes ægteskabelige problemer.
Mens Vibeke var stadig et lille barn, begyndte Krøyers helbred at forværres med anfald af psykisk sygdom, hvilket gjorde ægteskabet stadig vanskeligere. I 1900 blev han indlagt på psykiatrisk hospital i Middelfart, den første af mange langvarige ophold. Parret tilbragte mindre og mindre tid sammen og hun rejste ofte alene. Det var under et besøg til Taormina, Sicilien, i 1902, at Marie første gang mødte Hugo Alfvén.
Livet med Hugo Alfvén
Længe før Hugo Alfvén mødte Marie havde han været ramt af hendes skønhed fra Krøyers malerier. Efter at have set hendes portrætter, hævdede han: “Jeg havde aldrig set en smukkere kvinde og den ynde og elegance af hendes figur gør mig fuldstændig fortryllet.”
Mens hun var i Taormina med sin datter Vibeke, ville Marie have hendes ven sangeren Anna Norrie til at komme og slutte sig til hende.
Da Norrie opholder sig med Alfvén i Berlin, Marie inviterede dem begge. Alfvén begyndte at forføre hende med det samme, og Marie gav hurtigt efter. Deres affære var så lidenskabelig, at umiddelbart efter hendes tur til Italien, tog Marie til Paris og bad Krøyer om en skilsmisse.
Krøyer nægtede at tro Marie havde mere end en forbigående forelskelse, og beordrede hende tilbage til Skagen, men Krøyer tog fejl; forholdet varede, og Marie gik aldrig glip af en hver mulighed for at være sammen med Alfvén både i Skagen, København eller endda Sverige.
Efter hun blev gravid i 1905, godtog Krøyer endelig kravene om en skilsmisse, men han fastholdt forældremyndigheden over Vibeke. De fleste af Krøyers venner afbrød kontakten med hende, kun Michael og Anna Ancher forblev hendes nære venner.
Maries anden datter, Margita, blev født i København i 1905. Hun tilbragte to år med barnet der, indtil hun rejste til Alfvén i Sverige i 1907.
Krøyer, hvis helbred var blevet forværret siden skilsmissen, døde i Skagen i November 1909; Marie, der nu kalder sig Marie Alfvén, vendte tilbage til begravelsen, selv om hun var blevet bedt om at holde sig væk.
Alfvén havde været tilbageholdende med at gifte sig med Marie, da han frygtede konsekvenser for hans karriere som komponist. Brylluppet fandt endelig sted den 30. januar 1912 in Uppsala, hvorefter parret flyttede ind i et nyt hus, ‘Alfvéngaard‘, i Tällberg.
Alfvéngaard blev bygget helt i hendes eget design, og kan måske betragtes som Maries mesterværk, især da hun også skabte både møbler og interiør, samt hun designede en række smukke små bygninger i lokal stil omkring ejendommen.
Endnu en gang var Marie blevet partner i et ulykkeligt ægteskab. Selv før brylluppet, havde hun opdaget Alfvén havde været hende utro med en række kvinder, men hun gik videre med brylluppet alligevel for Margita skyld. Alfvén blev mere og mere ustabil, anmoder om en skilsmisse i 1928.
Marie afslog i første omgang, men efter mere og mere alvorlige problemer med deres forhold og talrige retssal tvister, blev parret endelig skilt i 1936. Alfvéngaard blev et større stridspunkt, og det endte med at blive efterladt til Margita mens Marie flyttede til Stockholm, hvor hun boede alene og ensomt i resten af sit liv.
Malerier
Mens Marie var med Krøyer, malede hun kun lidt; hun betragtede hendes eget talent som ringe og følte sig frustreret over, at hun ikke kunne forpligte sig fuldt ud til kunst, fordi hun havde accepteret, at hendes rolle var at være en husmor og mor: ‘Jeg tror nogle gange, at hele indsatsen er forgæves, vi har alt for meget at overvinde … hvad betydning har det egentlig, hvis jeg maler, jeg skal aldrig, aldrig opnå noget virkelig stort.’
Derimod havde veninden Anna Ancher et mere positivt forhold til sin egen mand; hun var ikke berørt af huslige pligter, og deres kunstneriske stilarter og motiver var så forskellige, at en direkte sammenligning var aldrig et problem.
Kun et lille antal af Maries malerier har overleve, de fleste på små lærreder; Lisa Svanholm mener fraværet af store værker er yderligere bevis på Maries manglende tillid til hendes talent.
Af særlig interesse er hendes impressionistiske Selvportræt (1889), hvor hun formidler en temmelig dyster version af sig selv, som understreges af tykke penselstrøg og skygger over det meste af hendes ansigt. Hendes sidst kendte maleri, markedspladsen i en fransk by fra 1898, er et lille impressionistisk billede, der viser hendes talent til fulde.
Selv om Marie Krøyer blev anerkendt for sin personlige skønhed under hendes levetid, var det ikke før efter hendes datter Vibekes død i 1986, at hendes talenter som malerkunstner først blev afsløret. Malerierne som blev efterladt til Vibeke, der nu er i Skagens Museum, viste hendes mor var en fin maler, der havde potentiale til at blive en af Skagens førende kunstnere.
Dette blev yderligere dokumenteret i 2002, i forbindelse med offentliggørelsen af Tonni Arnold bog Kunsten i Marie Krøyers liv, hvor en særudstilling af ukendte værker, 40 malerier og 20 tegninger, blev afholdt i Københavns Kunstforeningen efter ophavsmandens havde sporet dem til Sverige. Arnold siger: ‘Det er helt klart, at hun forsøgte at få succes som maler, men omstændighederne var imod hende og efter Krøyer blev ramt af psykisk sygdom, gav hun helt op … Men nu ved vi, at i perioder, forsøgte hun for alvor at være kunstmaler, og at hun rejste på egen hånd, og at noget kom ud af det hele.’ Flere værker af Marie Krøyer er i dag en del af Skagens Museum samling.
Dekorative talenter
Marie Krøyer var inspireret af den skotske designer Charles Rennie Mackintosh til at designe møbler. Da hun og hendes mand flyttede ind i degnens hus i Skagen Vesterby i 1895 designede hun møbler og interiør, hvad hun også gjorde, da de købte deres hjem i Bergensgade i København. Nogle af hendes møbler er nu på Danmarks Nationalmuseet. Hun abonnerer på tidsskriftet The Studio, hvor hun kunne følge udviklingen af William Morris og Edward Burne-Jones, som var medlemmer af Arts and Crafts bevægelsen. Hendes interesser udvides også til pejse, vævet stof, køkkenudstyr og vægpaneler.
Hun var også arkitekten bag Alfvénsgaard, huset som hun og Alfvén delte i Tällberg, Sverige. I 1905, efter at Krøyer endelig havde givet hende en skilsmisse, flyttede hun til Dalarna i Sverige, hvor Alfvén havde købt et stort stykke jord ved siden af søen Siljan. Reaktion mod industrialisering, fik mange svenske intellektuelle til at støtte natur og gamle byggetraditioner og flyttet til natur området.
Marie planlagt deres nye hjem, Alfvénsgaard, som kombinerer lokal svensk byggetraditioner med interiører i jugendstil og samtidig opført med hensyn til dansk håndværk. De lokale håndværkere overholdt og gennemførte byggeriet, selv om de ikke var vant til at tage ordrer fra en kvinde.
Død
I begyndelsen af 1940 blev Marie indlagt med mavesmerter, som viste sig at skyldes en ondartet kræftsygdom i tyktarmen. En efterfølgende operation betød, at hun ikke længere kunne holde noget i sig,
Hun døde ensomt i Stockholm af kræften den 25 maj 1940 hvorefter hun blev begravet i Leksand kirkegård i det centrale Sverige, ikke langt fra Alfvéngaard. Hendes to døtre, Vibeke og Margita, er begravet ved siden af hende. Hugo Alfvén grav er også i nærheden, mens Krøyer er begravet i Skagen.
