Marie Triepcke – Den Lille Malerskole

Maria Martha Mathilde Triepcke blev født i 1867 og voksede op i København som datter af vævedirektøren Wilhelm August Eduard Max Triepcke og hustruen Minna (også Mina) Augusta Kindler, som var udvandret til Danmark fra Tyskland i 1866. I Triepckes hjem havde hun et behageligt, middelklasse liv og vokser op, sammen med sine to brødre Wilhelm og Valdemar.

Da kunstakademiet Kunstskole for Kvinder først åbnede adgang til studier for kvinder i 1888, tog hun privatundervisning på en tegneskole hos Carl Thomsen. Hun overvejede at åbne en malerskole, men rejste så til Paris i 1888, hvor hun studerede maleri hos Gustave Courtois, Alfred Philippe Roll og Puvis de Chavannes.

Dengang sluttede skolen for piger ved konfirmationsalderen, og al videre uddannelse, typisk i sprog, tegning, musik, var privat. Hjemmet var liberalt og familien var positiv over for Maries ønske om at tegne. Hun modtog tidligt budskabet om frihed og selvbestemmelse for kvinder, hun trodsede tabuer og malede nøgne mandsmodeller længe før det blev almindeligt. Hun fik af forældre lov og uledsaget at rejse ud i verden, hvor hun frekventerede den bedste kunstundevisning for kvinder, som på det tidspunkt stadig var udelukket fra at få adgang til akademiet.

Som 16 årige fik hun i foråret 1883 sin første undervisning af maleren Carl Thomsen. De bevarede tegninger fra dette år viser klart hendes talent. Om efteråret blev hun elev på Bertha Wegmanns private malerskole, hvor hun gik i to vintre, for en ung kunststuderende som Marie Triepcke må Wegmann have tjent som rollemodel. De lærte hinanden nærmere at kende, da Marie sad model til et stort billede i en båd under et piletræ i 1885, fra december 2020 i Hirschsprungske Samling, en tidstypisk skildring af en en smuk 18-årig ung kvinde.

Marie fortalte om sin lyst til at blive maler og viste sine tegninger til Bertha Wegmann. Det var efter alt at dømme hos hende, at Marie lærte at male med oliefarve. De tidligst kendte studier af hende er i Danmarks Kunstbibliotek fra 1884, og fra sommeren 1885 findes en hel del landskabsskitser og interiører. Imidlertid ophørte Wegmann at undervise, og Marie måtte finde en anden skole.

Kunstakademiet optog ikke kvinder, men siden 1882 havde ”Kunstneres Frie Studieskoler” i Kvindernes Atelier på Philippavej ved Skt. Jørgens Sø, været et alternativ. Da hun vidste, at studieskoler heller ikke optog kvinder, henvendte Marie Triepcke sig til Studieskolernes bestyrelse sammen med 10 andre kvinder om at få etableret undervisning for damer.

Bestyrelsen talte førnævnte Carl Thomsen, Krøyer og Laurits Tuxen, som forbavsende nok og arrangerede det ønskede kursus, hvor Marie gennem to vintre dygtiggjorde sig og oplevede Krøyer som lærer, hvor hun forelskede sig i sin lærer, som hun bævede for uden at han lagde mærke til hende.

I 1885 oprettede Marie Krøyer sammen med bl.a. Agnes Slott-Møller ”Den lille Malerskole” og året efter Atelierskolen”. Harald Slott-Møller stod for den daglige undervisning, mens bl.a. P.S. Krøyer indimellem gæsteunderviste, selvom han ikke var udelt begejstret for kvinder med kunstnerdrømme: ”Aah disse damer, disse damer, som alle vil male – lad mig være fri – jeg vil under ingen omstændigheder have elever – færdig”.

Disse skoler var forløbere for ”Kunstskolen”, der blev oprettet som en afdeling under kunstakademiet i 1888. Først i 1924 blev der ligestilling mellem kønnene på kunstakademiet, og den særlige modelskole for kvinder blev afskaffet. Undervisningen bestod i tegning efter levende model, et enestående tilbud til kvinder på den tid. At Marie fik godt udbytte af kurset ses at de mange bevarede studietegninger og pasteller. Marie var altså aktiv i kvindekampen i disse år og kæmpede energisk for at dygtiggøre sig.

Hun hørte til tidens radikale og havde ligesindede venner som malerparret Agnes og Harald SlottMøller. I 1888 debuterede Marie på Charlottenborg-udstillingen, men supplerede alligevel uddannelsen med modeltegning på en skole i Paris i 1889, en tid sammen med Anna Ancher. Forudsætningerne for en karriere som maler var nu til stede.

Senere i Paris, hvor hun gik på kunstskole hos bl.a. Puvis de Chavannes mødte hun atter Søren, og nu blev hendes kærlighed gengældt. De blev gift og genstand for lige dele misundelse og beundring fra den store offentlighed. Fra begyndelsen stod der en strålekrans omkring det lykkelige, succesrige malerpar. Marie blev gradvis fjernet fra staffeliet og tilfaldt den tids traditionelle kvinderolle og samtidigt blev hun sin mands bedste model. Fra nu af begyndte hun at interessere sig i indretningen.