Sommeraften ved Skagens strand
Det store dobbeltportræt forestiller Marie og P.S. Krøyer under en spadseretur på stranden i måneskin. Med sig har de hunden Rap, som trofast slikker kunstnerens venstre ben. Det blev malet som en manifestation af det lykkelige ægteskab, men selvom de holder hinanden under armen, er det som om, at der savnes en kontakt imellem dem. Marie er fjern i blikket, og Krøyer synes at mangle kræfter til at kunne fastholde hende. Billedet fortæller om fællesskab, men handler også om ensomhed. I horisonten sejler et lyst og et mørkt skib, der symboliserer deres forskellige temperamenter.

Maleriet blev 1900 udstillet på Charlottenborg, hvor det fik dårlig kritik. Anmelderne mente, at det var banalt. Ikke desto mindre er det en stemningsfuld karakteristik af den blå skumringstime, som ofte blev gengivet af Symbolisterne. De mente, at skumringstimen fremmanede mismodige stemninger, fordi den indirekte varslede dødens komme.

Krøyer var fra begyndelsen af 1890’erne og indtil sin død 1909 optaget af skumringstimen, og han beskrev den i et stenografisk interview den 14. marts i Hver 8. Dag, 1907: Der er især en Stemning, jeg ikke kan modstaa oppe paa Skagen. Det er, naar det er stille Maaneskin over Stranden, saa er jeg der straks med min Skitsebog. Skagen kan se saa forfærdelig kedelig ud i højt Sollys, i altfor godt Vejr, saa ser man de grimme Huse med røde Tage. Men naar Solen gaar ned, naar Maanen stiger af Havet, og det ligger spejlblankt og spejler sig i den opgaaende Maane, saa staar Fiskerne paa Stranden, saa sejler Kutterne frem og ligger der med slappe Sejl, …det har i de seneste Aar været min Yndlingsstemning. Og alt, hvad der rager op i Terrænet, hver Lyngtop ud over Heden bliver belyst af de glødende Farver, medens alt det andet ligger blaat og køligt i Tonen.