Værket er dateret 1892, er fra en meget lykkelig periode af Krøyers liv, hvor kærligheden og kunsten blomstrede. Marie Triepcke (1867–1940) og Peder Severin Krøyer var blevet gift i 1889, og udover at være kunstner i sig selv blev Marie også Krøyers muse og yndlingsmodel. Efter en lang bryllupsrejse til Italien, hvorfra der kendes flere studier om begge, vendte ægteparret i 1891 tilbage til Danmark, og lejede den sommer og de følgende to somre madame Bendsens hus på Skagen, i hvis have maleriet var malet.

Et af Krøyers mest kendte værker, “Sommeraften i Skagen” (Glyptoteket inv. nr. MIN905, deponeret på Skagens Kunstmuseer), stammer ligeledes fra sommeren 1892, og forestiller Marie Krøyer med hunden Rap ved sin side stående. i en lang let sommerkjole i vandkanten på Skagen strand med det dybblå måneskinne hav i baggrunden. Her præsenteres den helt særlige aftenstemning ved stranden – ‘L’heure bleue’ – som skulle indbegrebet Krøyers kunst fra perioden, i sin reneste form. Værket blev et højdepunkt i Krøyers oeuvre, og det blev begejstret modtaget, da det blev udstillet på ‘Exposition de la Société Nationale des Beaux-Arts’ i Paris i 1894.

Krøyer var i årene 1877–79 elev hos den franske maler Léon Bonnat (1833–1922) i Paris, og Krøyers mange breve vidner om, hvor vigtig den franske samtidskunst og ikke mindst impressionismen var for hans udvikling som maler. I Paris var han omgivet af flere af de førende impressionister og udstillede blandt andet sammen med Claude Monet (1840–1926) på den prestigefyldte udstilling “Exposition Internationale de Peinture” i galleriet Georges Petit i 1884, og to år senere med Auguste Renoir (1841–1919), Camille Pissarro (1830–1903), Berthe Morisot (1841–1895) og Alfred Sisley (1839–1899). Krøyer forsøgte også at få flere af de franske impressionisters værker med på den store franske kunstudstilling i København i 1888, men det lykkedes kun i begrænset omfang – blandt andet var der et enkelt værk af Monet.

På grund af sin optagethed af lys- og friluftsmaleri og sin evne til at fange øjeblikket med små, hurtige penselstrøg er Krøyer ofte blevet beskrevet som impressionist, og nærværende værk er nok et af Krøyers mest helstone impressionistiske værker. Den indgår i en lille serie af havemotiver fra madam Bendsens hus med Marie Krøyer som model, som Krøyer malede i begyndelsen af ​​1890’erne, hvoraf “Roser” fra 1893 (Skagens Kunstmuseer inv.nr. SKM1851) formentlig er den. bedst kendt. Her sidder Marie Krøyer og læser i en havestol i Madam Bendsens have i Skagen under en kæmpe blomstrende rosenbusk.

Men hvor man på de øvrige havebilleder fra perioden tydeligt kan se, at modellen er Marie Krøyer, er hendes figur i dette maleri forvandlet til en udelukkende malersk figur, der er til stede i maleriet for at bringe liv i landskabet og for at lege med farver med sin blå kjole i kontrast til det gule blomsterhav og hendes gule hat i kontrast til de grønne træer i baggrunden og som en blomst i sig selv. Kun titlen afslører, at det er Marie. Med små, hurtige og synlige penselstrøg har Krøyer fanget lyset, skyggerne, farverne og den elegante bevægelse af kvinden i det øjeblik, hun bøjer sig ned for at plukke en blomst. Hun er en animeret del af naturen. Sollyset fanger de gule mælkebøtter i en lysning i haven som kontrast til det skraverede grønne græs i forgrunden og venstre side, hvor flere af mælkebøtterne er afblomstret og forvandlet til de karakteristiske smukke hvide pufblomster. Den diagonale sti i venstre hjørne giver kompositionen dynamik og er også i sig selv nærmest fortabt i græsset. Ingen himmel er synlig. Det er et lille fortættet rum, hvor lys- og skyggespillet får alt til at vibrere og fanger det flygtige øjeblik.