Dagligstuen med Marie og Margita
Fotografi
Titel: Dagligstuen med Marie og Margita.
Datering: Circa 1912.
Teknik: Fotografi.
Format: 53,5 x 51 x 16 cm.
Lokalitet: Tällberg, Leksand i Sverige.
Personer: Marie Krøyer/Alfvén og Margita Alfvén.
Note: Der er to forskellige Alfvéngårde, dén der er offentlig tilgængelige og som man kan besøge som museum blev bygget omkring 1940 i anledning af Hugo Alfvéns 70-års fødselsdag og her boede han indtil sin død sammen med sin tredje kone Carin. Den har så at sige intet med Marie Krøyer at gøre – dette foto her er fra den oprindelige Alfvengård.
Alfvéngården som Marie Krøyer og Hugo Alfvén opførte i Tällberg, Leksand i Sverige, var helt og aldeles hendes værk. Hun tegnede både møbler og hus samt udfoldede sig kreativt i indretningen med bl.a. tapet design og broderier.
Hun malede også pasteller og oliemalerier i denne periode, der var meget stormfuld pga. Hugos mange affærer. Huset som Marie Krøyer var med til at tegne og indrette eksisterer stadig, men er i privateje og der er ikke offentlig adgang.
