Marie med penslen
Overraskende. Marie Krøyer slap ikke penslerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet med P.S. Krøyer
Udstilling
Marie Krøyer var tidens dame. Som den mest feterede unge kvinde fra borgerskabet i slutningen af 1800-tallet, kunne hun vælge og vrage mellem bejlerne. Hun besad en uimodståelig skønhed, hun var aristokratisk og alvorlig af væsen, og hun blev følgelig begæret såvel af tidens rigmænds førstefødte sønner, som af tidens radikale kulturpersonligheder, heriblandt Georg Brandes. Men hun stod imod presset og takkede nej til dem alle. For hun ville noget andet.
Hun var af feminismens første kuld og ville være maler, og hun kæmpede bravt og inderligt og besad et ubestrideligt talent, men hun døjede med en kvælende selvkritik, der holdt hendes kreativitet nede, fortæller bog og 60 nyfundne billeder: Formaterne er små, der er mange skitseagtige begyndelser, og det monumentale holdt hun sig helt fra, men hun mestrer skildringen af lyset og menneskekroppen og bliver indimellem næsten abstrakt.
Ny kvinderolle
Marie Krøyer modtog tidligt budskabet om frihed og selvbestemmelse for kvinder, hun trodsede tabuer og malede nøgne mandsmodeller længe før det blev almindeligt. Hun fik af sine tyskfødte forældre lov uledsaget at rejse ud i verden, hvor hun frekventerede den bedste kunstundevisning for kvinder, der dengang endnu var forment adgang til Akademiet.
Først i København i Kvindernes Atelier på Philippavej ved Skt. Jørgens Sø, hvor hun forelskede sig i sin lærer, som hun bævede for, den verdensberømte maler og boheme P.S. Krøyer og siden i Paris, hvor hun gik på kunstskole hos bl.a. Puvis de Chavannes.
Her mødte hun atter P.S. Krøyer, Søren, og nu blev hendes kærlighed gengældt. De blev gift og genstand for lige dele misundelse og beundring fra den store offentlighed.
Fra begyndelsen stod der en strålekrans omkring det lykkelige, succesrige malerpar. Men Marie veg gradvis fra staffeliet, faldt til patten i en traditionel kvinderolle og blev sin mands fremmeste model og kastede sig over indretningen af deres smukke hjem. Først på Skagen, siden på Østerbro, i Bergensgade. Hun blev en virtuos indretningsarkitekt, og parret levede efter John Keats ord: »Beauty is truth. Truth is beaty that is all know on earth and all ye need to know«.
Men disse ord forråder kødet og jorden, og sidenhen gik det jo så grueligt galt: Søren brød først mentalt sammen, siden forliste ægteskabet, og Marie endte sine dage ulykkelig og ensom i Dalarna efter sit andet forliste ægteskab, forladt af begge sine døtre.
Sensationelt fund
Tonni Arnolds bog Kunsten i Marie Krøyers liv fortæller ovenstående, og hendes fund af de 60 værker er sensationelt. Værkerne har ligget upåagtet i en menneskealder på et loft i Dalarna, ikke langt fra Marie Krøyers og Hugo Alfvéns hendes anden ægtemands opulente og smagfulde hjem.
Den førstefødte datter, Vibeke, donerede dem efter sin mors død til en lokal håndværker. Fundet rummer 20 tegninger og akvareller og 40 oliemalerier og skitser af Marie Krøyer, født Triepcke. At det ikke blev til mere, kan undre, når man tænker på den solide opbakning, hun bl.a. fik af veninden Agnes Slott-Møller.
For Agnes og for Anna Ancher lykkedes det at forene kvinderolle og malerkarriere. Det gjorde det også for tidens fremmeste kvindelige kunstnere, der dog forblev ugifte: Kitty Kielland, Harriet Backer og Helene Schjerfbeck og Mary Cassatt. Sidstnævnte kunne købet sit eget slot i Frankrig.
Den lille udstilling er en enestående dokumentation for, at Marie Krøyer havde mod og mandshjerte til kunst, der åbnede for en ny visualitet i pagt med impressionismen.
I 1986 blev ni malerier sat på auktion, og nu kender vi altså 69 billeder af malerhustruen. Det første nyfundne billede er en udateret nøgen dreng på en skammel, de sidste er akvareller af blomster fra 1900. Men Marie Krøyers foretrukne motiver var arbejdende kvinder fra, hvad vi i dag vil kalde Underdanmark, skildret varmt og solidarisk.
*Tonni Arnold: Kunsten i Marie Krøyers liv. 164 s. rigt illustreret, 329 kr. Lindhardt og Ringhof
*Ukendte værker af Marie Krøyer. Kunstforeningen, Gl. Strand 48, Kbh. Til 12. maj
Information 2002.