Ambitiøs kvinde fik en tragisk skæbne

Ny dansk film skildrer kun et hjørne af kvinden, der blev kendt for sit ægteskab med berømt kunstner.

Den syner ikke af så meget.

Gravstenen, der ligger ned omgivet af det grønne græs på kirkegården i Leksand i Midtsverige.

Maria Alfvén.

Står der øverst.

Nedenunder kan læses navnene på hendes to døtre, der hviler i samme gravsted. Margita Alfvén og Vibeke Kröyer.

Et stykke derfra hviler de jordiske rester af Margitas far: komponisten Hugo Alfvén.

Vibekes far er stedt til hvile mange hundrede kilometer derfra på kirkegården i Skagen:

P.S. Krøyer.

For hende er det – Marie Krøyer – hvis står skrevet øverst på gravstenen på kirkegården i Leksand.

Kvinden der frem til midten af 1980’erne først og fremmest var kendt som den verdenskendte og feterede kunstner P.S. Krøyers smukke hustru. Indtil da var hendes kunst gået mere eller mindre i glemmebogen, mens fornyet interesse for den side af hendes virke sikrede hende en – omend beskeden – plads blandt Skagensmalerne.

Kvinden, der er aktuel i Bille Augusts seneste film – ”Marie Krøyer” – der havde premiere i torsdags til generelt lunkne anmeldelser.

Omdrejningspunktet i filmen er Marie Krøyers sidste barske år sammen med den maniodepressive Krøyer og hendes stormfulde forelskelse i den svenske komponist Hugo Alfvén.

Ikke et dækkende billede

Derfor tegner filmen selvsagt ikke et dækkende billede af den i alle måder bemærkelsesværdige kvinde, der levede et turbulent liv – og som bestemt også var andet og meget mere end P.S. Krøyers smukke kone, der sammen med maleren tilhørte flokken af datidens mest feterede celebrities.

Grunden til det, der siden udviklede sig til et barsk og ikke specielt lykkeligt ægteskab mellem Maria Martha Mathilde Triepcke og Peter Severin Krøyer (blandt venner kaldet Søren), blev lagt en lun forårsaften i slutningen af 1880’erne på Café de la Regence i Paris.

En berømt cafe i hjertet i byernes by, der egentlig var samlingssted for tidens største skakspillere, men som også fungerede som mødested for de mange danske kunstnere, der i slutningen af 1800-tallet opholdt sig i Paris. Det var i øvrigt på samme café, at Karl Marx og Friederich Engels mødtes for første gang.

Maria Triepcke fik den forårsaften øje på Krøyer, der gik forbi ude på gaden og vinkede til ham.

Faldt pladask for Marie

Hun huskede ham som sin kunstlærer fra København, og hun havde en enkelt gang siddet model for ham. Krøyer huskede ikke hende, men faldt pladask for hende, der som blot 21-årig – og stik imod hvad normen var for kvinder – i efteråret 1888 var rejst til Paris for at videreuddanne sig som billedkunstner.

I løbet af foråret forelskede den da 37-årige Krøyer sig voldsomt i den unge kvinde, og det var så gensidigt, at de officielt proklamerede deres forlovelse den 7. maj 1889. En forlovelse, som ikke mange af kredsen omkring dem troede ville holde.

Men det gjorde den, og den 23. juli – på Krøyers 38 års fødselsdag – blev parret gift i kirken i Augsburg i Tyskland, hvor Maria Triepkes tyske forældre dengang boede.

Til Skagen ad omveje

Det nygifte par tilbragte deres hvedebrødsdage i Stenbjerg i Thy – de ønskede at være i fred, og det kunne den berømte kunstner – og dermed Marie – ikke være hverken i kunstner-kolonien i Skagen eller i København.

Under opholdet i Stenbjerg malede Krøyer de første af en meget lang række portætter af sin kone. Om – og i givet fald hvad – Marie Krøyer malede under opholdet i Thy, ved man ikke.

Vejen tilbage til kunstnerkolonien i Skagen var meget lang. Efter opholdet i Thy rejste parret til Italien og vendte først tilbage til Danmark i december 1890. Efter et ophold i København og Hornbæk rejste de i maj 1991 til Skagen. Og fra da af opholdt de sig her i sommerhalvåret og i København i vinterhalvåret.

I de første år boede de forskellige steder – blandt andet også på Brøndums Hotel – men i 1894 lejede de fast den gamle byfogedbolig i Skagen Plantage. Det hus, der i dag er kendt som Krøyers Hus.

Opgav billedkunsten

Ægteskabet med Krøyer betød, at Marie Krøyer i al væsentlighed langtidsparkerede sine ambitioner om at bryde igennem som billedkunstner og der findes faktisk kun et enkelt maleri, som man med sikkerhed er lavet i Skagen.

Hun koncentrerede sig i stedet om at indrette parrets sommerbolig i Skagen og designede i den forbindelse selv en del møbler. Det samme gjorde hun i parrets bolig i Bregensgade i København.

Dette ikke ligefrem en udvikling den unge ambitiøse kunstner havde set komme, da hun som barn og ung udviklede sin kreativitet.

En besværlig mand

Hvad der præcis gjorde, at hun opgav sine kunstneriske ambitioner, er vanskeligt at sige. Men det var ikke just let at være gift med den ekstremt produktive og ganske dominerende Krøyer.

Desuden var hun plaget af destruktiv selvkritik – og faktisk er der blot registreret omkring 20 værker af Marie Krøyer.

Det handlede i vid udtrækning om manglende overskud, og det pinte hende ofte. Så meget at Krøyer var bevidst om det, men han gjorde intet for at støtte eller motivere hende i en kunstnerisk udvikling. Hvad hendes næste mand, Hugo Alfvén, bestemt heller ikke gjorde.

I breve og dagogsnotater tegner der sig et billede af en kvinde, der manglede modet og selvtilliden. Hun havde desuden i lange perioder problemer med sit helbred. Hun led af eftervirkninger af den tyfus, som hun pådrog sig under opholdet i Italien. Desuden er der noget, der tyder på, at hun efter at have født Vibeke i 1895 tillige led af en fødselsdepression.

En datidens Matador-Maude

Flere i kredsen omkring det populære kunstnerpar har beskrevet hende som en kvinde, der havde samme tendenser, som Maude fra “Matador”: Hun trak sig ofte tilbage, undskyldte sig med hovedpine eller andet og lagde sig i sengen. Måske en flugt fra de stigende problemer i ægteskabet og hendes egne frustrationer.

Hun, der som barn af tyske indvandrer-forældre, blev født i København 11. juni 1867, besluttede på et tidligt tidspunkt, at hun ville være kunstner, men på den tid regnede man ikke kvindelige kunstnere for noget. Det var ok, at de sad og legede lidt med pensel og lærred indtil de blev gift, og det var det.

Privatundervisning

Kvinder kunne ikke optages på kunstakademiet og var henvist til privat-undervisning ud fra den udbredte holdning, at en kvindes karriere lå i hjemmet og ikke andet.

Den holdning gjorde Marie Krøyer oprør mod og modtog diverse former for privatundervisning hos andre kunstnere, der betegnede hende som både lovende og talentfuld. Hun videreuddannede sig i Paris, hvor hun – som nævnt – mødte P.S. Krøyer, der aldrig satte sit lys under en skæppe.

Men selv i skyggen af ham forsømte hun aldrig en lejlighed til at kæmpe for kvindelige kunstneres ret til uddannelse på lige fod med mænd.

Også på andre områder indenfor kunsten var hun aktiv og stiftede således sammen med sin mand i 1891 Den Frie Udstilling i København, og hun udstillede her sammen med Krøyer. Den nye udstilling skulle ses som et alternativ til Chalottenborgs Forårsudstillinger, der indtil da var eneste mullighed kunstnere havde for at blive blåstemplet.

Vibeke kom til verden

I januar 1895 fødte hun i København parrets datter, der blev døbt Vibeke, men ofte kaldet Vibs.

Ægteskabet mellem Marie og P.S. Krøyer var ikke specielt lykkelig, og i april 1900 blev maleren første gang indlagt på sindssygehospitalet i MIddelfart. Og dette skulle langtfra blive sidste gang.

Krøyers alvorlige mentale sygdom gjorde samlivet ulideligt for Marie, og de var mindre og mindre sammen. De rejste således ofte på rekreationsrejser hver for sig, og det var under en af disse rejser, at Marie Krøyer mødte den unge lovende svenske komponist Hugo Alfvén.

Deres første møde fandt sted i Taormina på Sicilien i 1902.

Betaget af modellen

Men allerede inden var Hugo Alfvén – via Krøyers portrætter – blevet vildt fascineret af den unge kvinde. Så meget, at han i sin dagbog blandt andet skrev:

“En skønnere kvinde havde jeg aldrig set og figurens grace og elegance gjorde mig aldeles forhekset.”

Maria Krøyer opholdt sig allerede på Sicilien sammen med datteren Vibeke, da hun inviterede sin veninde sangerinden Anna Norrie ned til sig. Hun opholdt sig i Berlin sammen med Hugo Alfvén og Marie Krøyer inviterede også ham.

Bad om skilsmisse

De to forelskede sig så voldsomt på Sicilien, at hun efter opholdet i Italien rejste til Paris og bad P.S. Krøyer om skilsmisse.

Dette nægtede han pure. Var overbevist om, at det var en forbigående forelskelse, men hun forsømte aldrig en lejlighed til at være sammen med den svenske komponist i udlandet, i København og i Skagen.

Dette tilsyneladende med P.S. Krøyers accept.

i 1905 blev Marie Krøyer gravid med Alfvén og hun blev separeret fra P.S. Krøyer. Året efter gik skilsmissen igennem og Krøyer fik den fulde forældremyndighed over Vibeke, som Marie Krøyer derfor måtte forlade og overdrage til barnepigen Henny Brodersen.

Enlig mor i København

Hun fødte datteren Margita i København og boede der som enlig mor i et par år, inden hun i 1907 flyttede sammen med Hugo Alfvén i Sverige.

Skilsmissen tog meget hårdt på P.S. Krøyer, hvis sygdom gradvist forværredes og han døde den 21. november 1909 i sin seng omgivet af Vibeke, barnepigen og vennerne Anna og Michael Anker.

Efter eget ønske blev han begravet på kirkegården i Skagen, hvor hans gravsten i øvrigt fejlagtigt oplyser, at han døde den 20. november.

To år senere blev Marie Krøyer og Hugo Alfvén gift i Sct. Petri Kirke i København. I Sverige lod parret opføre et nyt hus i byen Tällberg i Dalarne og på dette satte Marie Alfvén sit markante aftryk og det samme gjorde hun i indretningen af huset, der blev kaldt Algvéngården.

To Alfvéngårde

Kommer man til området kan man besøge Alfvéngården, men det er ikke den samme som Marie Krøyer prægede i alle detaljer. Den, der vises frem blev bygget omkring 1940 i anledning af Hugo Alfvéns 70-års fødselsdag og her boede han indtil sin død sammen med sin tredje kone.

Det hus, som Marie Krøyer var med til at tegne og indrette eksisterer stadig, men er i privateje og der er ikke offentlig adgang.

Alfvén svigtede hende

Heller ikke ægteskabet med den kvindeglade Hugo Alfvén blev for alvor lykkeligt. I 1926 indledte han et forhold til en 20 år yngre kvinde og to år senere begærede han skilsmisse. Denne blev først fuldført i 1936.

Datteren Margita købte i forbindelse med skilsmissen huset i Tällberg af faren og Marie Alfvén boede der i de kommende år om sommeren. Om vinteren i en lejlighed i Stockholm, hvor hun døde i ensomhed den 25. maj 1940.

Margita fik aldrig børn og døde i 1962, hvorefter datteren Vibeke arvede huset i Dalerne, som hun straks solgte og købte et mindre hus i nærheden, hvor hun boede indtil sin død i 1985.

Vibeke Krøyer blev uddannet som journalist, men arbejdede også som skuespiller og medvirkede i begyndelsen af 1900-tallet i flere stumfilm.

Fra midten af tyverne og i en årrække frem var hun ansat som journalist på Berlingske Tidende.

Også Margita ernærede sig som skuespiller og var i øvrigt i begyndelsen af 1920’erne forlovet med Evert Taube. Forholdet holdt ikke, hun forblev ugift og døde barnløs

Begravet med sine døtre

Den 11. juni 1967 – på 100-årsdagen for Marie Krøyers fødsel – fik Vibeke Krøyer foranlediget at Marie Krøyers og datteren Margita Ulfvéns urner blev begravet i samme gravsted på kirkegården i Leksand.

Og her blev også Vibeke Krøyer sted til hvile i 1985.

Af: Uffe Christensen 29.09. 2012. Jyllands Posten