Om dette webprojekt

Kulturarv og kulturhistorisk formidling i et digitalt perspektiv

Der er stor interesse for historieformidling i dagens Danmark. Der udgives historiske romaner og historiske biografier, og der udgives faglitteratur, som reviderer forståelsen af historiske begivenheder. Alt sammen led i en oprustning, der skal modvirke den såkaldte historieløshed, fragmentering og mangel på historisk viden, der samtidig er et emne i den offentlige debat.

Med “Cybermuseologi” er der mulighed for noter, kommentarer, spørgsmål, korrektioner.

Går vi i dag ind på et kunstmuseum, møder vi højst sandsynligt ikke kun kunst skabt af oliefarver på lærred eller tilhugget marmor på en sokkel. Vi møder også værker skabt alene til og ved hjælp af internettet elektronisk. Ud af denne digitale kommunikationsform er der opstået en række nye muligheder for, hvordan vi oplever kunsten:

Vi kan blive medskabere af interaktive kunstværker, statuer og skulpturer, mobiltelefoner kan guide os rundt til enhver bys offentlige kunstværker, og vi kan dele vores kunstoplevelser med andre via sociale netværk.

Målsætning

At udbrede og formidle kendskab til Marie Krøyers liv og værker både nationalt og internationalt.

At indsamle og formidle historiske fotografier og kildetekster med henblik på almen oplysning samt til brug i historieundervisning.

At skabe et åbent arkiv for det vi ved og det vi endnu ikke kender til.

Historie bag Marie-krøyer.dk

Arbejdet med web projektet Marie-krøyer.dk opstod i kølvandet af et af mine andre online projekter. www.jeanne-darc.info

Jeg havde fået i gave og læst den gode bog “Balladen om Marie” skrevet af Anastassia Arnold. Så filmen af Bille August, men ville gerne se og vide mere.  Så jeg forsøgte at finde lidt mere information. Var ellers helt sikkert på, at der både fandtes en hjemmeside og en masse information omkring Marie Krøyer online, men det viste sig at være yderst sporadisk og faktisk var det meste jeg kunne opdrive, på den engelske Wikipedia. Det undrede mig, så en dag i marts 2013, prøvede jeg tilfældigt at søge efter domænenavnet marie-krøyer.dk med ø i Krøyer. Der måtte da eksisterer et web projekt kun omkring Marie?

Til min store overraskelse var domænenavnet var ledigt. Jeg så det som en invitation og erhvervede mig det derefter. Grundstenen var mentalt lagt, selvom jeg på det tidspunkt ikke kunne vide hvor omfattende det ville gå hen og blive. Først hen af maj i 2015, kunne jeg finde tid og ro og jeg påbegyndte projektet med efterfølgende mange måneders research og sortering af værker og fotos, ikke mindst opsætning af layout og webprogrammering.

Død og genfødsel
Omkring oktober 2015 var projektet 95% klart til at gå officielt online, men så skete uheldet. Et omfattende computer nedbrud, slettede næsten alt arbejde. Måneders research, webprogrammering. Alt digitalt materiale forsvandt på få sekunder. Det var et hændeligt uheld, og der var ingen backup. Projektet gik derefter i dvale, og blev derefter langsomt genskabt fra bunden.

Økonomi
Hele projektet er eget finansieret uden tilskud eller økonomisk hjælp andetsteds fra. Alt er betalt af egen lomme. Det er et frivillig drevet, non-profit projekt, drevet af ren passion og kærlighed til biografi, kultur & historieformidling.

Første onlineudgivelse omkring Marie Krøyer
Så vidt vides, er projektet Marie-krøyer.dk det første initiativ, for en samlet dansk onlineformidling omkring Marie Krøyer, hendes liv og kunst. Projektet er en hyldest til Marie, hvis liv desværre sluttede så trist og ensomt. En hyldest til hendes kunstneriske virke der til dels stod i skyggen af P.S. Krøyers talent og mani. Projektet er også en gave til alle med interesse for dansk biografi og kulturhistorie.

Projektet Marie-krøyer.dk blev oprettet og grundlagt 19. marts 2013. Projektet kom online 25. sept. 2016

Manden bag projektet

Mit navn er Søren Bie. Født og opvokset i Skandinavien, Danmark siden 1964. Er bosiddende på Østerbro i København hvor jeg ofte går ture med min elskede hund Solveig igennem Bergensgade 10.

Via mit arbejde som grafisk designer har jeg stødt på en del forskellige projekter inden for historie, kultur og biografier. Har altid haft en stor interesse for kultur- & historieformidling og vil gerne videregive og formidle viden om mennesker, som jeg finder specielt interessante, især hvis der kun findes meget lidt information om personen eller emnet på internettet.

Af biografiske og historiske projekter har jeg eksempelvis tidligere formidlet Gustav Wied Selskabet & mit eget flagskib Sankt Jeanne d’Arc. Inden for kulturformidling, webprojektet Karneval.dk

Jeanne d’Arc projektets grundlæggende princip, er bygget ud fra at være åbent og tilgængeligt for alle der gerne vil deltage. Det specifikke mål er, at give en præcis og afbalanceret historie med input fra så mange kilder som muligt, samt maksimal adgang til resultaterne for enhver, der måtte være interesseret. Mit arbejde med Marie Krøyer er skabt ud fra det samme princip.

Man kan finde mere information om mit kreative virke på www.soren-bie.dk

Søren Bie 28-10-2016.
Søren Bie -28-10-2016. Håndskriftsamlingen - Det Kongelige Bibliotek. Den Sorte Diamant